Hvordan indsamler jeg permissions?

Du kan sagtens have et super fedt sms-værktøj til at udsende SMS’er. Men det er knap så meget værd, hvis du ikke har nogle permissions at sende dem til.
En permission er sjældent gratis og det kræver ofte en ekstra attraktiv belønning, for at kunden siger ja til at blive en del af din kundeklub.
Det er blevet tid til, at du på bedst kreative vis skal finde den metode hvor du kan opsamle flest permissions. Herunder er nogle af de mest brugte og effektive metoder:


Hvad betyder:?

SMS-permission.
Kort fortalt er en permission én kunde der har givet dig tilladelse til at sende SMS’er med indhold af reklame og markedsføring. Så jo flere af dem jo bedre.
Disse mange permissions ligger på en permission-liste i et program der kan sende SMS’er ud til alle permissions på én gang.
Det giver dig en lang række muligheder for at reklamere og informere via dette SMS-værktøj.

CTA. (Call-To-Action)
CTA er den mest anvendte metode til at indsamle permissions. Denne metoder kan nemlig bruges via stort set alle andre medier og er utrolig simpel for kunden.
En call to action er en kombination af et keyword (tilbud) og en shortcode (1220).

Eksempel:
”Send ”tilbud” til 1220 og bliv medlem af vores kundeklub og få en masse fede tilbud.” 

Gør kunden dette, så ryger deres telefonnummer ind på permission-listen og du må nu sende SMS’er til dem.

Markedsføringsloven for mig?
Du må ikke sende SMS til private personer med reklame og tilbud, uden kundens samtykke og tilladelse.
Det skal fremgå på hvis vegne markedsføringen udsendes.
Der skal i SMS’en være en tydelig og nem måde at standse henvendelserne på. Dette skal være gebyrfrit.
For yderligere info om lov og regler: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=188880

Hvordan indsamler jeg permissions?

Websiden
Mange hjemmesider har en rubrik hvor du kan taste din mailadresse og derved tilmelde dig kundeklubben. Dette kan ligeledes gøres med kundens telefonnummer.

Konkurrencer
Det er helt oplagt at benytte CTA i forbindelse med konkurrencer, til at opsamle permissions. Her skal de eksempelvis skrive ”tilbud” til 1220, for at deltage i konkurrencen.

Omdan dine mails-permissions til SMS-permissions.
98% af alle SMS’er åbnes og læses, hvorimod kun 16% af mails åbnes. Mange har i forvejen en liste med mails på deres kunder, som de måske ikke synes de får nok respons på.
Her er det jo oplagt at bruge denne mailliste til at få dem over på SMS-listen via CTA.

Off-line medier
Mange bruger bannere, plakater, flyers, busreklamer og alt der imellem til at ramme deres målgruppe i gaderne eller i detailbutikken.

Tv og digitale platforme
Det lyder umiddelbart dyrt. Men til dem der allerede reklamerer eller har planer om at gøre det i tv, biografer eller på digitale platforme, så kan man slå to fluer med ét smæk, ved at implementere en CTA her.

Hvor du vælger at være synlig, bør afhænge af hvor dine kunder er. Ergo skal du sørge for at den målgruppe du ønsker at ramme, færdes der hvor du vælger at blive set.


Afmelder dine kunder sig?

Det er uundgåeligt at nogle kunder afmelder sig igen og det er helt okay. Dette er også en af hovedårsagerne til at du aldrig må stoppe med at indsamle permissions.
Men du skal passe på med at analysere for meget på tabet af permissions og endda begynde at overveje at ændre din strategi.
Derimod kan du vælge at kigge positivt på det. Det kan faktisk være en fordel at få sorteret de kunder fra, som alligevel ikke er interesseret i dine tilbud. De går vel næppe ind og køber noget på din webshop alligevel.

Se hvordan du opretter en permission database i Umbrella.

Opret ny permission database ved at rykke på ”plus” i øverste højre hjørne.

Under ”Indstillinger”
Navn:                   Skriv det navn i vil kalde jeres permission-liste.
Beskrivelse:   Skriv en kort beskrivelse af listen.
Afsender:         Udfyld hvilket afsender-navn kunden skal se når i skriver til dem.

Under ”Afmeldingsrute”
Keywords:      Book et keyword. ”Keyword” er det ord som kunden skal skrive, hvis de vil afmelde sms-tjenesten. Eksempel: ”stoptilbud”.
Besked:            Skriv den besked kunden skal modtage, når de har afmeldt tjenesten.

Under ”Tilmelding”

Rute:              . Tryk ”tilføj rute”.
Keyword:      Book et keyword kunden skal skrive for at tilmelde sig tjenesten. Eksempel: ”tilbud”
Kilde:               Skriv navnet på jeres permission-liste.
Besked:         Skriv den besked kunden skal modtage når de har tilmeldt sig tjenesten.
I denne besked kan du tilføje links, kuponer m.m.
Tryk:                ”Gem”

Du har nu oprettet en permission-liste på 5 min.
Du er nu klar til at indsamle et hav af permissions.

Go to top