LINK Mobility Group AS Annoncerer Udnævnelse af ny CEO

LINK Mobility Group AS Annoncerer Udnævnelse af ny CEO

Guillaume Van Gaver udnævnt til administrerende direktør

LINK Mobility Group AS ("LINK"), Europas førende og hurtigst voksende udbyder af mobilbeskeder og mobilkommunikationstjenester, meddelte i dag, at bestyrelsen har udnævnt Guillaume Van Gaver til administrerende direktør med virkning fra den 23. september 2019. Ifølge planen efterfølger Van Gaver LINKs nuværende og midlertidige administrerende direktør, Thomas Berge, som vil fortsætte sin stilling som økonomidirektør i virksomheden.

"Efter en grundig udvælgelsesproces er bestyrelsen glad for, at Guillaume vil lede LINK, når vi navigerer gennem det transformerende og ekspanderende landskab af mobilbeskeder og mobilkommunikation," siger Jens Rugseth, grundlægger af LINK Mobility og medlem af bestyrelsen. "Guillaume har en omfattende forståelse af det udviklende marked, herunder kundernes behov, innovative tiltag og nye forretningsmuligheder. Jeg er ikke i tvivl om, at han er den rette person til at udstikke retningen for LINK, når vi fortsætter med at udvide vores tilstedeværelse og forretning."

Guillaume Van Gaver er en dygtig leder med mere end 25 års international erfaring inden for forsikrings-, telekommunikations- og detailbranchen. Han har arbejdet med ledelse, forretningsudvikling, digitalisering, marketing, salg og kundeservice i USA, Europa, Mellemøsten og Eurasien. Van Gaver var for nylig EVP International for Tele2 med base i Amsterdam og er i øjeblikket direktør for i-surance med base i Zürich. Blandt andre internationale stillinger har han i de seneste år været europæisk VP for Dixons Carphone, Chief Marketing Officer for EE i Storbritannien og Chief Commercial Officer for Orange i Egypten.

Han har en mastergrad fra Institut Superieur de Commerce de Paris og er uddannet fra International Executive Program fra Insead.

Uanset om det drejer sig om vores eksisterende forretning eller fremtidige muligheder, bringer Guillaume et sæt høje kvaliteter bestående af erfaring, vision, innovation og ønsket om at gøre det rigtige for LINK og dets kunder.

Jeg er glad for og tryg ved at give ansvaret videre til Guillaume, og jeg ser frem til at arbejde sammen med ham fremover.

Thomas Berge
Konstitueret CEO hos LINK Mobility

Jeg er beæret over, at LINK's bestyrelse har valgt mig til at følge i Thomas Berges fodspor og til at videreudvikle LINK's stærke position.

Jeg ser meget frem til at fortsætte LINKs spændende rejse sammen med holdene i hele Europa. I dag er LINK den førende leverandør af mobile messaging- og mobilkommunikationstjenester til virksomheder i Europa, og vi har store ambitioner om også at blive den førende partner på andre markeder. Vi oplever en stærk og stigende efterspørgsel inden for vores branche, og vi er meget motiverede af de muligheder, der ligger forude. Vi vil imødekomme dette store potentiale med passion og hårdt arbejde!

Guillaume Van Gaver
CEO hos LINK Mobility

LINK Mobility
SOHO, Flæsketorvet 68
1711 København V
+45 70 26 12 72
info@linkmobility.dk

Copyright © 2025 LINK Mobility | All Rights Reserved
Politik for beskyttelse af personlige oplysninger